Forside

Rosagården, Roskilde

Ejerlejlighederne i Rosagården er beliggende i gode og veldrevne ejerforeninger med bl.a. mange store grønne friarealer, gode parkerings- muligheder ved ejerlejlighederne.
Bebyggelsen er opført i perioden 1966 - 1971, og var i en længere årrække ejet af en pensionskasse. I 2004 blev bebyggelsen opdelt i 384 ejerlejligheder til beboelse og enkelte erhvervsenheder. Samtlige lejligheder blev 1. april 2005 overtaget af Rosagården ApS. Beboerne blev tilbudt at købe sin lejelejlighed som ejerlejlighed. Det var der 119 som valgte. Der er frem til og med april måned 2009 solgt i 185 ejerlejligheder. Når lejerne fraflytter sælges deres lejligheder som ejerlejligheder.

Der er cykelkælder, vaskerum, tørrerum og legepladser. Alle lejligheder har eget kælderrum. Beliggenheden er meget central i forhold til Roskilde centrum og transportmuligheder. Der findes dagligvarebutikker i nærheden. Buslinie 607 kører af Gartnervang og Køgevej til Roskilde Centrum. Flere buslinier kører på den nærliggende Køgevej og på Østre Ringvej. Der er kun godt 1 km til Roskilde Station.
Alle ejerlejlighederne har tidligere været udlejet og sælges som førstegangssalg. Lejligheden er som hovedregel velholdt og nymalet, men trænger til modernisering.
Alle dokumenter vedrørende ejerforeningen, f.eks. forsikringsoplysninger, servitutter, vedtægter for ejerforeningen etc. kan ses og downloades fra www.gartnervang.dk. Ønsker du yderligere oplysninger om denne bolig eller vil du se lejligheden - så kontakt Morten Ebbeskov på 20 96 30 00 eller Bent Skovgaard på 61 70 00 00



Slotsdalen, Hørsholm

Disse rækkehuse er beliggende i hyggelig og børnevenlig bebyggelse, som er beliggende i gåafstand fra Kokkedal Station, og hvor der kører bus og tog til såvel Helsingør, Lyngby og København. Derudover er skoven omkring Kokkedal Slot, Kokkedal Golfklub og ikke mindst Øresund med dejlig sandstrand inden for gå afstand fra ejendommen.

Slotsdalen: Bebyggelsen er opført af Larsen & Nielsen for PFA Pension i midt i 1980´erne og færdig meldt i 1989. Rækkehusene var lejeboliger indtil år 2000, hvor lejerne stiftede en andelsboligforening og købte deres lejeboliger som andelsboliger. Denne andelsboligforening har med virkning fra 1. januar 2007, fået udmatrikuleret rækkehusene, som herefter er konverteret til ejerboliger. Det var ikke alle lejerne som valgte at købe deres rækkehus som andelsbolig, disse lejere har indtil 1. januar 2007 boet til leje med andelsboligforeningen som udlejer. I forbindelse med at andelsboligforeningen nedlægges, er disse udlejede rækkehuse solgt til Slotsdalen ApS, som fortsætter som udlejer og herefter vil sælge de enkelte boliger, i takt med at lejerne fraflytter.
I forbindelse med udmatrikuleringen, er der stiftet en grundejerforeningen, som varetager driften af fællesarealerne, forsikring m.m. Vedtægterne for grundejerforeningen er tinglyst på hver enkelt ejerbolig.
Af fællesfacilliteter kan nævnes: Gode parkeringsforhold, stort beboerhus, nye legepladser samt fællesvaskeri.
Læs mere om bebyggelsen på grundejerforeningens hjemmeside www.slotsdalen.com, hvor plantegning også kan ses. Prøv f.eks klikbart kort.

NB! Billeder på salgsopstillingerne kan være fra forskellige huse i bebyggelsen.